Sommerferie 2014

uge 26 27 28 29 30 31

1. del

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sommerferien i år: Først Østrig nærmere bestemt Kärnten, derefter Gardasøen, så Dolomitterne hvor vi skal være sammen med børnene, dernæst Østrig og til sidst Schwarzwald.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lør. d. 21/6

Afg. hjemmefra kl. 13.45 Temp. 22º Det blæste en del.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi var så uheldige sidste år, at få vores campingvogn (Bürstner) totalskadet. Vi syntes ikke selv at det så så voldsomt ud, men det kan man jo ikke selv vurdere. Det korte af det lange blev at vi købte en Hobby - så det skulle blive spændende med den "nye" campingvogn. Jeg syntes ikke at der var nær så meget skabsplads som i den gamle, og klædeskabet var meget smalt, og dermed ingen plads til hylder. Vanens magt er jo stor, og det endte da også med at vi kom til at synes helt godt om den.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der var en del trafik, men ikke ret mange campingvogne, og da slet ikke danskere. Vi kunne godt fornemme at vi kun var i slutningen af uge 25, og dermed ikke så mange, der var startet på ferie. 

I 2010 overnattede vi på rast Harz og havde sat denne rasteplads som mål for overnatning denne gang. Vi ankom kl. 22.20 og havde kørt 569 km. Der var slet ikke den samme flotte udsigt, som vi havde fra vognen sidst. Træer og buske var blevet meterhøje - jeg nåede lige at fange de sidste solstråler. Det er stadigvæk en dejlig rast - rimelig langt fra motorvejen.

 

Søn. d. 22/6

Temp. 15º

 

Efter morgenmaden forlod vi rast Harz kl. 9.30 og fortsatte ad motorvejen sydpå.                                

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi kører gennem det idylliske Harzen med de mange små byer og træer langs de små veje.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi fik handlet ved grænsen, og kørte under Elben kl. 19.00 uden kø af nogen art.          

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Da vi var holdt ind for lidt frokost, ankom disse specielle lastbiler med russiske nr. plader. På siden af bilerne stod Dakar rally. Det lignede da også nogen der med lethed kunne gå gennem ørkensand.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                         Ja så er det bare at følge motorvejen til Østrig - vejret var rigtig fint, så det tegnede jo godt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                                De høje bjerge begyndte nu at vise sig.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Endelig nåede vi Østrig - vi skulle denne gang følge skiltene mod Salzburg, da vi skulle til Millstätter søen i Kärnten.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

               Vi kørte gennem en masse tunneler bl.a. Tauerntunnel  6.4 km.                                                                                                                             

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Selv om det var motorvej, var det en smuk tur - men vi var da begyndt at tænke på om vi nåede en campingplads inden lukketid - der var lidt længere derover end vi huskede.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi ankom til www.camping-brunner.at kl. 21.30 Receptionen var lukket men bommen var ikke - der var en knap vi kunne trykke på, og en stemme fortalte at vi bare kunne køre ind og så finde en plads i morgen. Vi var trætte - vi havde trods alt kørt 851 km. Det var halvmørkt og vi kunne ikke finde strømstanderen, så vi satte bare køleskabet på gas - satte to klapstole udenfor vognen og nød et glas vin og den dejlige aften 26º

Vi havde ikke boet på Brunner siden børnene var små - det har altid været Pessenthein el. Burgstaller.

Vi fortrød dog ikke :-))

 

 

Man. d. 23/6

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

    Det er rigtig lummervarmt - og nogle gevaldige sorte skyer trækker op.           

 

 

 

                            Så har vi fået os installeret, og slapper af i skyggen 34º

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  Så kommer der ellers masser af vand og torden - dejligt - det får renset luften. 

  Lige uden for campingpladsen er et ADEG supermarked, hvor vi handlede ind til aften. Det er et rimeligt stort supermarked, hvor vi også kan hente frisk morgenbrød. Temp. til aften 19º

 

                                                     

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                                                     Gik lige en tur ned til søen, for at se solnedgangen. 

 

Tirs. d. 24/6 

Vi fandt ud af at vi ingen varm vand havde i campingvognen trods therme knappen lyste. Nu var det jo første gang vi var ude med vognen og skulle lige finde ud af hvordan tingene fungerede. Ingen sikringer var sprunget - og flere ting blev afprøvet. Til sidst fandt vi ud af at hvis therme + fussboden heizung (det skal dog lige indskydes, at der ingen gulvvarme er i vognen) var tændt samtidig, så havde vi varmt vand. Sikkert et el. andet galt med installationen, men det måtte vi se på når vi kom hjem, det vigtigste var at vi nu havde varmt vand. 

                                                                                                                                                                                     

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Over middag cyklede vi en tur til Döbriach ad en cykelsti, som der er mange af ved Millstättersøen                                                         

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  Sidst på eftermiddagen trak igen sorte skyer op og udmundede  i et gevaldigt tordenvejr. 

 

ons. d. 25/6

Jeg havde læst noget om en granatmine i Radenthein som ikke lå så langt fra vores destination.                                           

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  Så vi begav os af sted til minen. Det kostede 9,90 euro  pr. person ved indgangen til minen. Først var der en masse granater i form af både uslebne og andre forarbejdet i smykker, udstillet i montre - ret interessant.

                                   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så kom det mest spændende - vi fik selv lov til at hakke granater ud af bjerget. Først skulle vi udstyres med briller og hjelm.

                                                       

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så blev vi udstyret med hver sin hakke. Det så legende let ud, da guiden instruerede os. Vi skulle udse os en granat, og så holde med tommel og pegefinger omkring den - ellers smuttede den bare på jorden, og blev væk for os. Vi fik da også hakket nogle små granater løs - og endelig havde jeg fundet en rimelig stor granat, som jeg prøvede på at få løs. Jeg ville give den et ordentlig gok, da jeg havde stået der rimelig længe - hvilket resulterede i at jeg rampe spidsen af tommelfingeren, og blodet stod ud til alle sider. Personalet kom springende med forbindingskassen - de havde sikkert set det mange gange før - men jeg var færdig for denne gang :-))  (guiden var så sød at hakke stenen ud for mig)                                                                     

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                                          Så gennem denne mine.                                             

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                                                                               

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                       Hjemme igen på campingpladsen - jeg går lige et smut ned til søen

 

 

Tors. d. 26/6

Vi beslutter os for at køre op i nationalpark Nockberge og følge Nockalmstrasse. Maut: 16.50 euro

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                          En smuk vej, som vi har kørt mange gange, men en stor oplevelse hver gang.                                             

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                                                       Oppe ved sneen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                          En lille pause.                                                                      Rigtig fin vej.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                                                                  Smukke udsigter alle vegne

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På billedet til venstre kan man lige ane at der vokser alperoser, som hestene går uden om. Til højre blå alpeblomster.                                          

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Når Ole og jeg kører på udflugt, synes jeg at det er rigtig hyggeligt med en madpakke, men det er vi ikke enige om. Ole mener at han har spist madpakker hele hans arbejdsliv, så hans kommentar er altid - vi finder et hyggeligt sted og får lidt frokost. Problemet er bare at det er yderst sjældent vi finder et sted :-)))))))

Men det gjorde vi i dag - endda super hyggeligt.                                                          

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det hyggelige spisested.                                                             Et kig ud af vinduet.

                                                         

                                                                               

                                   Rigtig dejlig frokost, som man får i Østrig                                        

                                                                                        

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

             Der stod også et par granitblokke, hvori der var hugget murmeldyr.

 

 

 

 

 

 

 

                                                                     Højeste punkt på turen.

                                      

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

      Vi så dog ingen murmeldyr på vores vej, selv om der kunne være mulighed for det.

                                                       

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

             Køer på vejen :-))                                      Blomsterflor på marken.

                             

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nockalmstrasse er en 34 km. lang vej gennem nationalpark Nockberge med blidt afrundede bjerge. Man behøver ikke at køre samme vej tilbage. Man kører ind lidt nord for byen Reichenau og ud igen ved Kremsbrüche.                                           

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Så har vi forladt nationalparken, og er nu kommet ud på vejen som fører til Seeboden, som ligger i modsat ende af søen hvor vi bor.                     

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Jeg kan ikke lade være med at blive fascineret af det fantastiske arbejde det kræver at bygge en motorvej. Her kører vi forbi en af broerne som bragte os ad motorvejen til Millstättersøen. Handlede ind på vej hjem til aftensmad.

 

Fre. d. 27/6

I går kørte vi forbi et skilt hvor der stod Heidi Alm - det ville vi se nærmere på i dag.

                                       

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi fandt stedet hvor vi skulle forlade hovedvejen og køre op i bjergene. Vi var spændt på at se hvad det egentlig var.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi kørte op i 1875 m. og så gik vejen ikke længere - så hvis vi skulle se Heidi Alm skulle vi med svævebane - men ak - den kørte kun om vinteren.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi vendte bilen og kørte hjemad. Da vi kom ned i dalen var temp. steget til 22º Vi handlede i Radentheim på vej hjem.

En tur på 59 km.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Jeg ved egentlig ikke hvad vi havde forventet, men en skuffende oplevelse. Vejret var også blevet dårligt - der var kun 10.5º  og skyerne hang helt ned over bjergene.                                 

 

 

 

 

 

                                            Efter aftensmaden - en tur ned til søen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ole gik ikke med - han gider ikke at se på solnedgange hver aften :-)) han mener at når han har set en - har han set dem alle sammen :-)) Det blev køligt til aften og vi trak ind i vognen med vores kryds og tværs.

 

Lør. d. 28/6 Vi havde hørt om Villacher Alpenstrasse,

og besluttede at turen skulle gå dertil i dag.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

   Her begynder den 16 km. lange Villacher Alpenstrasse med en mautstation, og et gebyr på 15.50 euro. Vejen ender blind - altså samme vej tilbage.                           

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Vi var nu nået til toppen - de sidste 100 m. til fods. Vi var lidt skuffede over turen til toppen - hele vejen op, var omgivet af store træer - lidt lige som at køre gennem en skov - ingen udsigter. Vi havde jo lige kørt på Nockalmstrasse, det var noget helt andet, med den ene smukke udsigt efter den anden - men nu har vi da været her.

                     

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  Ja - jeg havde smurt madpakker :-))) og godt det samme, for vi fandt ikke et egnet sted  hvor vi kunne få lidt frokost.                                       

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  Det højeste punkt 1742 m.o.h. Herfra kunne man se 3 søer Millstätter, Ossiacher og Wörther see. 

Nu var vejret ikke det mest sigtbare denne dag, men flot var det. Vi vendte bilen og begav os nedad.

                                              

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På vejen op kom vi forbi et skilt med teksten - Villacher Alpengarten. Så på vejen ned ville vi se nærmere på det.

                                           

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Selve haven var placeret i en højde af 1500 m. med 900 forskellige arter af alpeblomster. Entre pris 2.50 euro - så er man lidt blomsterinteresseret er det et besøg værd.

                                    

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  Haven åbnede første gang i 1973 og bliver til daglig drevet og passet af frivillige. Terrænet er meget kuperet og langstragt - og indimellem de smukkeste udsigter ned i dalen.                                                 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Da vi nærmede os Millstätter søen, var der også her total overskyet, men der var tørt på campingpladsen.

Endnu en dejlig oplevelse - en tur på 99.5 km.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Det var begyndt at trække op med sorte skyer - og vi nåede lige ind i bilen inden himlens sluser åbnede sig, ledsaget af torden. Vi vendte næsen hjemad.                   

 

 

 

 

 

 

 

Til forsiden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2. del